10
jan 2018
Lidt for rap i kæften
… det vil rygtet vide, at jeg altid har været. Og sjovt nok har det medført at især min yngste søn også besidder det talent. Det betyder ligeledes – at jeg nogle gange skal lægge ører til akkumulerede flabetheder – fremavlet gennem 2 generationer.
Som fx her den anden morgen, hvor jeg stod i verdens mindste køkken og kiggede ned i en vask, der mest af alt mindede om en ukrainsk byggeplads med gæsteoptræden af Madam Skrald fra Fragglerne – og det satte gang i følgende dialog:
Mig: I er nogle SVIN.
Yngste: Du skal ikke kalde mig et svin. Jeg er din søn.
Mig: Man kan godt være begge dele. Min søn OG et svin.
Yngste: Det gør jo så dig til en SO.
Mig: …. (indsæt gubbi-fjæs og en snert af stolthed)
Touché og end of conversation.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.Det er OKNej tak
Skriv kommentar