31 jan 2018

Er der mer’ af mig er der mer’ til dig…

Kun virkeligheden overgår fantasien… som f.eks. man er i fuld gang med at pakke sin pizza ud af plastik lig-posen (jeps lige præcis som du tror) og man simultant tjekker sin instaprofil og opdager at man har vundet en ‘slanke-bog’. FTW? Det skete for mig i fredags.
Klask. Skæbnens ironi svingede mig en kindhest uden omsvøb og der var fem røde fingre henover samvittigheden resten af aftenen. Men jeg vidste det jo godt – at det er tid til at smide lidt af den ellers så lune spæk-kåbe.
Så nu siger jeg det bare som det er: Jeg er på kur. Eller ‘kostomlægning’… (bliver sagt mens jeg ruller med øjnene). Jeg håber fandme ikke det er noget der skal vare resten af livet, selvom jeg godt ved at virkeligheden er en anden.
Mad er mit ‘choice of drug’ (sammen med portvin og cola) – men nogle gange ville jeg fandme ønske at det var smøger eller et eller andet andet, som ikke får ens bmi til at minde om dagens ozontal.
Mad er det orale kram når selvet er tomt eller når jeg er: Træt, trist, glad, selskabelig, stresset, søvnløs, rastløs, skal fejre, forkæle eller hygge. Så æhh ja… det meste af mit døgn. Og jeg bruger det jo fordi det virker. I kort tid af gangen… anyways. Lidt mindre når jeg står ved siden af min meget slanke kæreste og føler mig som en regulær lastbil. Med anhænger og ekstra brede fælge.
Så nu render jeg rundt som en lille slanke-psykopat af værste skuffe, og tæller kalorier på den mælk der skal i kaffen… og drikker vand, spiser lidt grøntsager – og andre mærkelige ting. Man kunne jo ønske at det blev en vane… men ‘askese’ som begreb har godtnok aldrig sådan rigtig tiltalt mig – så hvis du har et forslag til motivations belønning (udover at blive en mindre truck), jammen så byd endelig ind…

 

P.S. Og ja. Jeg VEEEEED det godt. Slankekure er usunde… og vi skal elske os selv og kroppen som den er og laaa laaa LAAA… men det bliver altså en anden dag. 
Del dette til:

Skriv kommentar