31 aug 2017

Nuts & Guts – Oldie but Goldie #1

Oldie but Goldies er gamle indlæg fra ‘Det sagde hun også igår’ s arkiv på Blogspot. Nye læsere kan begynde her. Andre kan gøre hvad de vil…

Man ved bare at man er igang med nogle ret ‘intensive’ overspringshandlinger – når man har fået løbetøjet på – incl huen og vintertights – og man så iført tre lag tøj – frivilligt går igang med at pudse vinterstøvler og tjekke forældreintra. Aktiviteter, som man ellers kun laver, hvis nogen holder en tændt lighter under ens højre øreflip mens de synger ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’….


Prokastination. Det smager sjovt nok lidt af ‘pro kasteration’…. og det er vel det man gør – klipper lidt den ene eller begge ‘nødder’ af sig selv mentalt – når man prøver at undgå eller udsætte ubehaget, der ligger forude.


Og det er ok, lige at blive hængende på Netflix lidt ekstra. for nu at se om Bobby rent faktisk får skåret fingrene af, mens man hækler to ekstra rækker – selvom man burde indberette moms (eksemplet er hentet ud af fri fantasi)

Eller man pløjer Pinterest igennem vandret, lodret og diagonalt – i stedet for at ringe til Bente fra Kommunen.

Det er bare ikke så ok, når man ubevidst kommer til at holde livet ud i strakt arm, fordi det er mere bekvemt at lade være med at tage stilling eller handle.

Vi overbeviser os selv om at det er ‘vigtigere’ at bruge 3 timer på YouTube, klippe plænen med en neglesaks eller rive ting ned fra hylderne i en interiørbutik – end på at vende blikket lidt mod de indvendige landskaber og udvendige horisonter. 


Jeg havde engang en veninde, som sagde til mig, at jeg havde ‘de største nosser på Nordfyn’…. Jeg havde lige sagt mit faste job op for at blive selvstændig og havde ingen plan B. (Det har jeg stadigvæk ikke). I det hele taget – så er jeg i nogle situationer udstyret med både mod og handlekraft: Jeg er fx ikke bange for at flytte, jeg er ikke bange for at være en fattig-røv, møde nye mennesker, køre til Amsterdam i en Up eller sige til nogen at jeg elsker dem (er faktisk meget mere bange for ikke at få det sagt)…

Hendes erklæring om mit vedhæng passer ikke helt: Der gået mange bevidstløse ligegyldige handlinger på literen – alt sammen for at undgå at håndtere: Mig selv… at tænde lommelygten og kigge indad og se skyggerne danse. I mange år, har jeg fundet på alle mulige andre ‘vigtigere’ ting der skulle ordnes, passes og plejes… alt sammen for at undgå at håndtere det største monster – og den der trængte mest til min kærlighed og opmærksomhed af alle.

For en ting er at have store og fine tanker: Fantasere løs om alt det man gerne vil udrette i sit liv – overbevise sig selv om hvad man er eller ikke er for en person. 

En anden, men langt værre ting er, at resultatet af prokastination og selv-kasteration (for at slippe for midlertidigt at forlade sin økonomiske / mentale / familiære / kropslige / arbejdsrelaterede comfort-zone) med tiden kan resultere i, at man lever og agerer på en måde, som i sidste ende fører en væk fra de drømme og værdier, der virkeligt tæller på det personlige plan. Ikke værdier som man har pga eller for andre – men ens helt egne: Dem man burde bruge til at navigere efter, når alt andet er skrællet væk.

Så en dag står man så der, og kan ikke forstå, hvor man blev af og hvad det var man godt ku’ li og hvorfor… 

Og tag det fra en der har prøvet det: Hvis verden prøver at vælte dig, og du har mistet dit livs-kompas – så er du på skideren. 


Min eftermiddag så umiddelbart ud til, at være præget af en super flot og rutineret indflyvning til nogle overspringshandlinger, som så mange gange før. Men … jeg havde ligesom en aftale – med mig selv og min fremtid – og den blev holdt. Se bare hvor dejligt det kan være… bagefter.  Jeg ser næsten fredfyldt ud, og det er IKKE fordi, at jeg er på vej ind for at spise min egen vægt i kokosmakroner:

Del dette til:

Skriv kommentar