12 maj 2018

Sig det med… gerninger

Lad mig sige… hvis jeg får bare ET TIL nyhedsbrev (eller annonce eller banner), der nævner at det ‘snart er mors dag’ (selvfølgelig skrevet med ulidelig pastelfarvet skråskrift ) … så flækker jeg simpelthen internettet med mine bare næver. River det over på midten, som en kødfarvet Hulk på koffein.
Og det handler ikke om, at vi ikke skal værdsætte den store opgave det er at være mor – for det mener jeg bestemt. Jeg tænker endda, at det er verdens hårdeste og måske mindst værdsatte tjans. OG jeg elsker og vil gerne påskønne min egen mor – og i ligestillingens navn (og mit eget) også fædre.
MEN. Det gør faktisk også ondt. Det stikker og prikker og brænder i min egen opfattelse af mig selv som mor. At være sherif i Mom-town er det ‘job’ jeg har haft længst – og som jeg hele tiden (HELE tiden) er usikker på – bla fordi arbejdsbeskrivelsen løbende laves om. Til gengæld er det lidt ned ad bakke med forfremmelserne.
At være nogens mor (eller far) betyder blandt andet at vejen ofte er brolagt med tvivl, usikkerhed, dårlig samvittighed og følelsen af at man kunne gøre det bedre – og at alle andre naturligvis har styr på det shit der. Alt sammen noget, der nemt kan komme til at lugte lidt af smerte og svovl.
Heldigvis får man indkasserer man også af og til en bonus i form af gensidig bevidsthedsudvidende kærlighed, stolthed, omsorg, kram og alt muligt andet helt ubetaleligt.
Derfor synes jeg på mange måder, at det er lidt ærgerligt at det er blevet en overkommercialiseret dag, der mest handler om at skubbe varer ud over hylderne – banaliseret til: ‘Sig det med et nyt betræk til strygebrættet’ – når det i virkeligheden handler om noget meget mere enkelt: Kærlighed, respekt og støtte. At vi alle sammen gør det så godt vi kan – og husker på at værdsætte og støtte hinanden i de komplekse roller og gerninger, det er at være forælder.
På Mors Dag ønsker mig hverken blomster, thermo-kander (det ønsker jeg mig sådan set aldrig) eller diamantøreringe (det ønsker jeg mig sådan set altid). Ikke engang en croissant med tandsmør… men bare et kram og en eller anden, der siger at jeg gør det ‘godt nok’.
Så glem Mors Dag… og husk alle de andre dage – det er dem der tæller i det store regnskab.
Del dette til:

Skriv kommentar