05 jan 2018

Skal der rides på den kongelige kæphest?

Talk is cheap… som det hedder… eller: If you can’t walk the walk – dont talk the talk.
Jeg har siddet og surfet lidt i blogland. Åååårh HVAD – der er godtnok mange der blogger om skønhed, fitness, mad og mode – og endnu flere der gider at læse om det. Lader til at folk ikke kan få nok at lækre ladies der galoperer ude i overhalingsbanen.
Ude i nødsporet kravler jeg rundt med Det Sagde Hun også Igår:
  • Jeg er en idiot til at lave mad… (nok mest fordi jeg ikke gider) og at tage billeder af det som rent faktisk bliver frembragt, ville resultere i ‘sudden death’. Og den mad jeg elsker mest – er den andre har tilberedt. Den når jeg aldrig at tage billeder af, før jeg går amokka i fråderen.
  • Jeg har ikke nogen yndige dukkebørn, som er for små til at protestere mod at blive fotograferet in the head and the bottom. Jeg har i stedet to store semi-sure pubertetsdrenge der mest minder om 2 ikke så grønne danske versioner af Hulk – og som jeg hverken kan eller vil udlevere her. (Gør det gerne privat, dog 😀 muahahaha)
  • Makeup er noget jeg bruger for ikke at gøre folk bange, når jeg bevæger mig ud i verden. Damage control – kan man vel kalde det.
  • Tøj og mode… okay – indrømmet – jeg elsker det… altså at kigge på det. Har ikke en skid at vise frem pga pilrådden økonomi og en krop der er mere kurvet end klar…. såeh er vel nærmest så langt fra Kim Grenaa’s input og trendspotting – som man overhovedet kan komme?
Okay Søgaard… hvad er der så tilbage? Er der reelt noget i mit liv, som nogen gider at læse om? Sådan en anti version af ‘De Unge Mødre’…: Den Røvtriste Semigamle Mor. Med hund… en anti-princess med verdens mindste kongerige.
En af mine personlige kæpheste og grund ideen med denne blog og med mit skriveri i det hele taget at vise og fortælle om nutidens kvindeliv… mit liv – mere eller mindre råt for usødet. Fordi det er så meget andet i en hverdag – end det der bliver vist på SoMe platforme og i glittede magasiner. Jeg har ihvertfald selv U T R O L I G T svært ved at spejle mig i de kvindeportrætter jeg støder på. Også selvom jeg mest prøver at læse om nogen der minder lidt om mig – eller som jeg gerne af en eller anden grund ser op til (kh Trine, 12 år).
Men helt ærligt – hvad er det jeg viser udadtil? Jeg viser ihvertfald ikke så meget bagside af medaljen – som jeg reelt burde – jvf min grundtanke og min hverdag og reelt levet liv. Men hvor meget socialrealisme og leverpostej kan I trække? Schindlers List goes Søgaards Liste… men uden overlevende. ‘Bænken’ – i et remake til ‘Kontorstolen’…
Jeg ved det ikke. Og måske er jeg også bare pissebange for at vise det der ER. Men hvem skal SÅ gøre det?
Det kan vi så allesammen gå og tænke lidt over…
Del dette til:

Comments

  • Anja Skovbo Rønnebro
    5. januar 2018 Svar

    Jeg synes det er skøn læsning! Jeg finder det selv svært anstrengende at skulle finde den lille plet, hvor jeg kan genkende mig selv i de sprøde super mama’s, man finder i damebladende! Which reminds me – Jeg trænger til at læse dameblade!! Jeg er oppe imod helt andre kampe, end “smid julens godter på 2 uger”. Jeg kunne starte med vinterpelsen på benene. Afmontere den efterhånden skræmmende gamle neglelak, fra de sidste 3 fingernegle, og måske prøve, bare en enkelt gang, at fjerne makeup, inden jeg går i seng, hvilket aldrig nogensinde er sket, endnu!
    Jeg ville også gerne have et liv der bare kørte på skinner, og hvor hverdagens største oplevelse, meget gerne måtte overskride dén jeg har, når jeg alligevel en sjælden gang finder Brauns Silké-pil frem, og høster ben…
    Jeg runder 40 år i år, og jeg havde måske haft en lille drøm om at min karriere ville være lidt mere glamourøs, end den ikke eksisterende karriere jeg har mig, som bænkevarmer på min datters skole.
    – nåååååååårh ja, og så har jeg da også herbes – dét er festligt!! Eller i hvert fald pt det eneste der strutter i fuldt flor på mig!! 😉

    • admintrin
      10. januar 2018 Svar

      Well. Indrømmet – dameblade er også ‘my guilty pleasure’… men fra tid til anden får jeg altså bare ‘virkeligt lange løg’ af hvordan et kvindeliv bliver fremstillet. Og hvad vi åbenbart interesserer os for. Og no worries – herpes og vinterben er mere normalt end vi lige går og tror.

  • B.T.
    5. januar 2018 Svar

    Wow …. Søgård, her “ser” jeg en anden side af dig 🙂 din måde at tilgå livets skæve fordeling af goder, med en god blanding af lækker humor og denne gang også en mere alvorlig undertone er skøn læsning, -du har jo ret ……. lad os se den virkelighed vi alle kender i en eller anden form, og lad det være den vi forholder os til -karakteren må være: p….godt skrevet.

    • admintrin
      10. januar 2018 Svar

      Mange tak. Det er sjovt at sidde og lave ‘verbale armhule-prutter’ – men jeg kan bedst lide, hvis det giver lidt resonans også. 🙂

Skriv kommentar