22
apr 2018
Søndags-blå
Det er muligt at det er meeeega weird at skrive det her… men jeg er simpelthen ikke stor fan af søndage…
Søndag er et mærkeligt vakuum, hvor man godt nok har fri – men sådan lidt på lånt tid og ikke som den afgrund af frihed man kan kaste sig ud i fredag og lørdag. Søndag er et melankolsk ingenmandsland, hvor jeg både savner hverdag og weekend – børn, kolleger og kæreste. Sløvt uden hvile og langsomt uden ro.
Jeg har heller aldrig været super skrap til helligdage og lange ferier. Og det er ikke fordi jeg ikke godt kan li at holde fri eller ferie – det eeeeelsker jeg. Virkeligt. Har det bare lidt bedre hvis I andre er på arbejde imens – så ved jeg hvor I er.
Tror det er lidt ligesom da jeg var lille… der var intet bedre end at ligge i sofaen og sove, mens resten af familien sad ved siden af og så fjernsyn. Styr på flokken-agtigt. Det er der ikke om søndagen.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.Det er OKNej tak
Skriv kommentar